6

Verdensmål 1 – Afskaf fattigdom

Vi møder ofte billeder af fattigdom i medier og kampagner, men de fortæller kun en lille del af en langt mere kompleks virkelighed. Det afrikanske kontinent er ofte underrepræsenteret og fremstillet gennem forsimplede fortællinger, der skjuler hverdagens mangfoldighed. I forløbet undersøger eleverne, hvordan ulighed og fattigdom formes af historiske forhold som kolonialisme og slavehandel, af nutidige globale magtstrukturer, økonomiske systemer og af de historier, vi deler om verden. Eleverne lærer at forholde sig kritisk til mediernes fremstillinger og reflekterer over, hvordan vi selv — som borgere og mediebrugere — er med til at påvirke fortællingerne.

DEL 1: INTRODUKTION I KLASSEN

Tid: 90min / I klassen

Eleverne arbejder i klassen med at forstå, hvordan ulighed og fattigdom formes af historiske strukturer, globale magtforhold og mediefortællinger. De lærer om absolut og relativ fattigdom, ser Adichies The Danger of a Single Story, analyserer nyhedsartikler og undersøger, hvordan sproglige valg, kilder og billeder påvirker vores forståelse af verden. Målet er at styrke elevernes kritiske blik på mediernes fremstillinger og give dem et nuanceret grundlag for deres eget videre arbejde i forløbet.

DEL 2: PÅ OPDAGELSE I KØBENHAVN

Tid: 60min (eksklusiv transport) / i byrummet

I denne del bliver læringen flyttet ud af klasseværelset og ud i byen. Eleverne tager M3 Cityringen til Marmorkirken og begiver sig ud på en Woop-jagt gennem Frederiksstaden, hvor de undersøger, hvordan Danmarks kolonihistorie, magt og fortællinger afspejles – og skjules – i byrummet. Bevæbnet med Woop-appen løser de små opgaver ved udvalgte stop og “læser” kvarteret som en tekst: Hvilke historier fortælles her, og hvilke mangler? Undervejs møder de spor af kolonihandel, rigdom og magtstrukturer, som giver dem nye perspektiver på sammenhænge mellem fortidens koloniale systemer og nutidens globale uligheder.

Coming Soon

Del 3. Handling – Verdensmålsudfordring

Tid: 90min / I klassen

I Del 3 samles klassen igen for at følge op på Woop-jagten og forbinde oplevelserne i byrummet med det analytiske arbejde fra Del 1. Eleverne deler deres observationer, diskuterer hvilke historier, perspektiver og magtstrukturer de lagde mærke til, og arbejder videre med at nuancere forståelsen af ulighed og fattigdom. På baggrund af deres indsamlede billeder, noter og refleksioner begynder de at udvikle deres egne produkter, hvor de analyserer og udfordrer de fortællinger, de har mødt i medierne og i byen.

Da Peters families gård ikke længere kunne brødføde dem, tog han til Harare med ingenting andet end håb og en usikker plan. Hans historie afspejler en stille migration, der omformer afrikanske byer — unge mennesker, der bytter livet på landet med byens muligheder, drevet af klimaforandringer, fattigdom og søgen efter et levebrød. I Zimbabwe flyttede 132.000 mennesker til byerne alene sidste år, og Peters rejse fra at sælge otte sække gødning til at eje sin egen butik viser både løftet og presset i den hurtige urbanisering.